MUSIKTEORI SOM MEDICINSKAB.

MUSIKTEORI SOM MEDICINSKAB.

Min ven har et øje som volder problemer så han gik til en øjen specialist. Udover fokuserings øvelser med begge øjne fik han til sin overraskelse udleveret en metronom og en række rytmiske øvelser som han skal praktisere derhjemme. Med den begrundelse at det styrker hjernen og har en positiv effekt på hele kroppen og vi ved ikke helt hvorfor - men det virker.
Selv har jeg tidligere deltaget i forsøg på Århus universitets hospital - hvor jeg i en MR scanner lå og visualiserede KONNAKOL rytmik. Det var tydeligt at se på lægerne som samledes omkring computerskærmen med skærmbilledet af min hjerne i aktion, at noget helt ekstra ordinært fandt sted i skallen på mig.
Rytmik gør altså noget ved hjernen. Det giver jo musikken en helt ny værdi!
Men det går mere og mere op for mig at vores kultur og åndsliv er ret overfladisk. De færreste har, udefra min menneskelige erfaring, adgang til deres inderste - Til selve sjælen: gemt bagved tankemylderet derinde. På sådan et helt lavpraktisk plan. Prøv nu at reflektere et øjeblik sammen med mig. Du er, som jeg, en brik i et kosmisk puslespil. Vi er direkte forbundet med al fortid og fremtid, hvert eneste levende væsen, hver eneste atom. Selv den bagerste stjerne i universet er forbundet med os.
Og vi påtvinger generelt det uendelige ydre univers vores metriske system. Altså et målebånd.. Men hvor dybe er vi så indeni? Og hvordan får vi målebåndet ind gennem øret i det uendelige indre rum? Rytmik er et rigtig godt sted at begynde. Fordi som jeg nævnte i min indledning - rytmer er ret virkningsfulde på flere planer.
En oplevelse som virkelig har transformeret mig og min generelle opfattelse af musik var mit møde med den indiske musikkultur. Helt specifikt, den sydindiske Karnatisk musik - verdens ældste musikform, med rødder helt tilbage i de vediske skrifter.
Et sted i deres fortælling er musikken et medicinskab.
Et koncept med 175 forskellige taktarter og 72 forskellige grundskalaer. Og disse 72 skaler er så delt op i 12 chakras! Her burde der ringe en lille klokke hos de yoga kyndige!
Fordi Nadi Yogi ( den som behersker lyd) er den stærkeste af alle yoga former - for både sjæl og krop. Det er da en ret stærk ide. Vores krop består jo af et utal af rytmer, hurtige og langsomme.
Jeg luftede denne inspiration for en del år siden da den danske komponistforening DJBFA afsatte millioner af kroner til et projekt "MUSIK OG SUNDHED".
Og jeg gjorde dem ved samme lejlighed opmærksom på min bekymring over at dette ordvalg virkede lidt som et modsætningforhold! Det burde sgu havde heddet : MUSIK ER SUNDHED. Musikken er sund - branchen er helt indlysende pisse usund.
Tilbage til de 175 forskellige taktarter og 72 grundskalaer.
Jeg har praktiseret Konnakol i mere end 35 år.
Jeg har lært dette 5000 år gamle sprog og det har transformeret min bevidsthed på flere planer. Og i følge min erfaring er musikken altså et levende væsen - en intelligent energi som bl.a. kan bøje tid og rum. En af de eneste virkelige magiske kræfter tilbage i vores verden.
Måske har du en enorm pladesamling og 4000 sange på din smartphone og dette er så din definition på musik. Det er bare ikke det samme vi snakker om må du forstå - fordi dette er passiv musik lytning helt uden process.
Det er ikke selve kilden - snarere et afhængighedsskabende virkelighedsfjernt produkt. Jeg plejer at bruge den metafor at nutidens musik er mekanisk og robotagtig i sin form.
Lidt som en virkelighedstro kæmpe dildo med imponerende dimensioner og evner. Den kan bare ikke gøre dig gravid!
Men faktum er at musikken i alle sine afskygninger tilbyder os et lidt bredere “NU”. Og det virkelig magiske begynder når man selv deltager og sætter sig i førersædet med sin fantasi.
Lægerne på Århus Universitets hospital stod dengang i kø efter vores eksperiment for at give hånd og sagde til mig at det var en ære at møde en ægte meditations mester.
Jeg ser på ingen måde mig selv som en mester - jeg er er elev af musikken. Og der er så meget at lære endnu…
Og det er processen der tæller og ikke resultaterne - eller mangel på samme.
Jeg håber at mine tanker vil resonere med nogle få af jer derude…
Prøv at tænke på musik som et medicinskab, en process og et fartøj -
Lidt mindre X-factor og lidt mere Jedi ridder.  Jatak!
Må musikken være med dig. Amen!

Leave a comment